Affugtning
Ruskol affugtningsanlæg har flere fordele
Vi producerer selv vores egne effektive affugtningsanlæg. Det giver dig, som kunde, flere fordele:
Ruskol affugtningsanlæg har et lavt strømforbrug pr. liter udkondenseret vand i forhold til andre typer affugtningsanlæg. Samtidig afgiver affugtningsanlægget varme som tilskud til opvarmningen af rummet.
Affugtning til sunde vandværker
Vandværker betragtes i dag som levnedsmiddel-virksomheder, og der er øget fokus på vandkvalitet og hygiejne. Derfor er affugtning en naturlig del af værket. Dels fordi det sikrer et tørt klima, så rør og pumper ikke ruster. Dels fordi det forhindrer, at der opstår gunstige forhold for mikrobiel vækst, blandt andet skimmelsvamp.
Når vi skal dimensionere et anlæg, kigger vi på rummets volumen, temperatur, vandoverfladen på åbne filterbassiner etc. Med disse enkle og let tilgængelige oplysninger kan vi beregne størrelsen på anlægget og den mest økonomiske løsning.
Vi udfører også gerne en energiberegning for affugtningsløsningen under de givne forhold. Det er blandt andet vigtigt at vælge den rigtige styring – f.eks. en dugpunktsstyring DS-DPS eller hygrostat DS-HTN – for at sikre lavest mulige driftsomkostninger på affugtningsanlægget. Vi producerer selv affugtningsanlæggene og styresystemerne.
Affugtning til pool og sparum
Vi har specialiseret os i at producere affugtningsanlæg til swimmingpools med høj lufttemperatur – helt op til omkring 40°C. Vi tilbyder forskellige typer affugtningsanlæg lige fra standardanlæg til f.eks. sommerhuse med mindre swimmingpools til større anlæg i IS-serien samt specialanlæg, der er designet efter ønske.
Kontakt os for dimensionering af affugtning til netop din swimmingpool. Der er ingen opgaver, som er ens og en beregning af fordampningen fra vandoverfladen er vigtig for at sikre den rigtige størrelse affugtningsanlæg.
Nybyggeri og renovering
Ruskol er med, hvor der opføres og renoveres alle former for byggerier i Danmark.
Det er vigtigt at få styr på alle fugtkilder for at undgå fugtskader og skimmelangreb allerede i byggeperioden.
Byggefugt, fugt fra vejrliget og vandskader er nemlig blandt de væsentligste årsager til bygningsskader, økonomiske tab og forringet indeklima.
Fugtkilderne kan variere for nybyggeri, om- og tilbygning og for eksisterende bygninger. Afprøvede konstruktioner, brug af egnede fugt- og dampspærrer, en god fugtstyring samt løbende fugtmålinger er nogle af de værktøjer, der kan tages i brug for at forebygge problemerne.
Byggeriets parter bør have langt større fokus på systematisk fugtstyring for at leve op til gældende regler. Kravene i BR18 til fugt og indeklima betyder nemlig, at byggeriets parter i praksis er forpligtet til at styre og dokumentere fugtforholdene både ved nybyggeri og ved om- og tilbygningsarbejder.
Byggefugt, og opfugtning efter at bygningen er taget i brug, kan skade indeklimaet. Forebygges fugtpåvirkningerne ikke i tide, kan det føre til så alvorlige skimmelangreb, at det nødvendiggør en omfattende skimmelsanering af bygningen, inden den kan tages i brug.
Bygningsservice
Ruskol tilbyder altid bygningsservice i forbindelse med fugtrelaterede uforudsete udfordringer såsom skybrud og sprungne vandrør.
Beboerforeninger
Brug Ruskol som sparring før, under og efter et fugtproblem. Med 45 års erfaring er vi specialister i fugt og skimmelsvamp, og vi deler gerne vores viden omkring fugt, skimmel, udtørring og målinger.
Nogle gange kan en snak med beboeren om indeklima og hvordan man sikrer dette være løsningen, da det oftest kan være misforståede vaner der giver sorte plamager i beboerens bolig. Vi finder fugt og skimmelsvamp – og fjerner begge dele!
Hvis I har konstateret eller I har mistanke om at der er skimmelsvamp i boligen, er det vigtigt at gøre noget ved problemerne med det samme. Ruskol udfører bygningsundersøgelser enten af en fugt- & skimmeltekniker, eller af vores rådgivende ingeniør, og vi dokumenterer hele årsagen til problemet i en rapport.
Du kan læse mere om affugtning til beboerforeninger i vores brochure lige her.
Værksted og kældre
Nem, økonomisk løsning til fugt i boligen og mindre byggerier.
Et sundt indeklima er afgørende for trivslen for de mennesker, der bor eller færdes i det. Ruskol affugtningsanlæg er specielt fremstillet til at opretholde et sundt indeklima og forhindre fugt og eventuel skimmelsvamp i boligen samt i mindre byggerier.
Ruskol mini affugtningsanlæg er nemme at håndtere og økonomiske i drift.